Hej bloggen!
Jeg har i faget international økonomi fået en aflevering for, som omhandler arbejdsmarkedspolitik. Jeg tænkte at jeg ville dele min svar på afleveringen med jer. De to sidste spørgsmål er besvaret ved hjælp af to artikler
A. Redegør for de forskellige arbejdsmarkedspolitikker som føres i Europa
Arbejdsmarkedspolitik bruges til at ændre den måde arbejdsmarkedet fungerer på.
Opgaven går ud på at påvirke udbud og efterspørgsel på arbejdskraft på de enkelte delmarkeder samt arbejdsmarkedet generelt. Formålet er i det hele taget, at skabe en bedre overensstemmelse mellem
Arbejdsmarkedspolitik bruges til at ændre den måde arbejdsmarkedet fungerer på.
Opgaven går ud på at påvirke udbud og efterspørgsel på arbejdskraft på de enkelte delmarkeder samt arbejdsmarkedet generelt. Formålet er i det hele taget, at skabe en bedre overensstemmelse mellem
Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter, kan opdeles i 4 grupper. De 4 grupper tager udgangspunkt i den måde, arbejdsmarkedet bliver påbirket. Her er der tale om foranstaltninger som øger mobiliteten, altså bevægeligheden og tilpasningen i forhold til arbejdsmarkedet.
Så er der instrumenter som generelt har til formål at påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft, instrumenter som genrelt skal påvirke udbuddet af arbejdskraft og så er der indgreb som ændrer på spillereglerne på arbejdsmakerkedet. Det er de institutionelle faktorer.
Der er 4 forskellige arbejdsmarkedspolitikker som bliver ført i Europa. Der flexicurity, den syderuopæiske, den angelsaksiske og den centraleuropæiske.
Flexicurity: høj kompensationsgrad, stramme rådighedsgrad, aktiv arbejdsmarkedspolitik og lav
Den sydeuropæiske: Gennemsnitlig kompensationsgrad, stramme rådighedskrav, passiv arbejdsmarkedspolitik og høj jobbeskyttelse. Dette er i Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland.
Den angelsaksiske: Lav kompensationsgrad, lempelige rådighedskrav, varierende arbejdsmarkedspolitik og begrænset jobbeskyttelse. Dette er i Storbrittannien og Irland.
Den centraleuropæiske: Varierende kompensationsgrad, varierende krav til rådighed, passiv arbejdsmarkedspolitik og høj jobbeskyttelse. Dette er i Belgien, Tyskland og Finland.
Kompensationsgraden fortæller om hvor stor en del af indkomstbortfaldet som i forbindelse med arbejdsløshed, får arbejdsløshedsdagpenge.
Rådighedskravene er de krav man skal opfylde, hvis man skal have dagpenge.
Ved passiv arbejdsmarkedspolitik sikrer man blot at de arbejdsløse får en ordentlig levestandard, ved at få mange dagpenge. Så kunne de efterfølgende passe sig selv lidt.
Ved aktiv arbejdsmarkedspolitik er fokus på at forbedre de arbejdsløses chancer for at klare sig på jobmarkedet.
B. Analyser hvilken betydning indvandrere har for arbejdsmarkedspolitikken i
Danmark
Danmarks politik er åben, men alligevel ikke helt åben. Befolkningsholdningen til indvandrere bærer præg af hvad politikkerne debatterer. Der kommer stærke holdninger fra Dansk Folkeparti omkring indvandring og det sætter sig i befolkningen.
Som sagt er politikken mere åben og indvandrere har udmærkede chancer for at etablere sig på arbejdsmarkedet i Danmark.
Min opfattelse er at vi i Danmark har mere restriktive regler, sammenlignet med f.eks. England. England er en gammel kolonimagt og har et hav af folk med forskellige etniske baggrunde og så bliver der talt omkring 50 forskellige sprog. Det samme gælder Frankring. De er altså to meget åbne lande i forhold til Danmark
Man kan sige at jo mere aktivt man benytter sig af de arbejdsmarkedspolitiske instrumenter, jo mere åben bliver politikken. Altså aktiv benyttelse af de instrumenter som kan komme indvandrere til gode. Det kunne være instrumenter som omskoling, hjælp til flytning og uddannelse og aktivering, altså nogle af de mobilitetsfremmende foranstaltninger.
Udover politiske debatter, har det også noget og gøre med individernes økonomiske situation. De som er arbejdsløse eller er i en svær økonomisk situation, får nemmere en ngativ holdning til indvandrere. Indvandrene bliver nemlig opfattet som konkurrenter.
Høj arbejdsløshed i hele landet, eller økonomisk krise, forværrer også holdningen til indvandrere.
Danmarks politik er åben, men alligevel ikke helt åben. Befolkningsholdningen til indvandrere bærer præg af hvad politikkerne debatterer. Der kommer stærke holdninger fra Dansk Folkeparti omkring indvandring og det sætter sig i befolkningen.
Som sagt er politikken mere åben og indvandrere har udmærkede chancer for at etablere sig på arbejdsmarkedet i Danmark.
Min opfattelse er at vi i Danmark har mere restriktive regler, sammenlignet med f.eks. England. England er en gammel kolonimagt og har et hav af folk med forskellige etniske baggrunde og så bliver der talt omkring 50 forskellige sprog. Det samme gælder Frankring. De er altså to meget åbne lande i forhold til Danmark
Man kan sige at jo mere aktivt man benytter sig af de arbejdsmarkedspolitiske instrumenter, jo mere åben bliver politikken. Altså aktiv benyttelse af de instrumenter som kan komme indvandrere til gode. Det kunne være instrumenter som omskoling, hjælp til flytning og uddannelse og aktivering, altså nogle af de mobilitetsfremmende foranstaltninger.
Udover politiske debatter, har det også noget og gøre med individernes økonomiske situation. De som er arbejdsløse eller er i en svær økonomisk situation, får nemmere en ngativ holdning til indvandrere. Indvandrene bliver nemlig opfattet som konkurrenter.
Høj arbejdsløshed i hele landet, eller økonomisk krise, forværrer også holdningen til indvandrere.
C.
Vurder om Rina Ronja Kari’s udsagn om
det danske dagpengesystem i forhold til et fælles europæisk dagpengesystem er
velbegrundet.
Jeg synes at Rina Ronja Kari’s udsagn er velbegrundet. Hun kommer ind på konsekvenserne ved at føre et fælles europæisk dagpengesystem og jeg er i hvert fald blevet overbevist om at det ikke ville være smart at lade det træde i kraft.
Hun siger at hun ville være bekymret for det danske system, hvis dette dagpengesystem blev aktuelt. Som jeg forstår det er det fordi det danske dagpengesytem i forvejen er velfungerende og det kunne gå den anden vej, hvis man begyndte at ændre i det.
Hun siger også at denne ændring vil kunne ændrer hele fundamentet for det danske arbejdsmarked, hvilket hun mener er vigtigt at vi værner om, altså passer på. For ændringen i dagpenesystemet, kan gøre at en masse andre ting også ændrer sig og det vil ikke nødvendigvis være en fordel.
Der er også det at det kan være svært at blive enige om et system som alle er helt tilfredse med. Ikke alle lande ønsker det samme, derfor kan det blive meget besværligt.
Jeg synes at Rina Ronja Kari’s udsagn er velbegrundet. Hun kommer ind på konsekvenserne ved at føre et fælles europæisk dagpengesystem og jeg er i hvert fald blevet overbevist om at det ikke ville være smart at lade det træde i kraft.
Hun siger at hun ville være bekymret for det danske system, hvis dette dagpengesystem blev aktuelt. Som jeg forstår det er det fordi det danske dagpengesytem i forvejen er velfungerende og det kunne gå den anden vej, hvis man begyndte at ændre i det.
Hun siger også at denne ændring vil kunne ændrer hele fundamentet for det danske arbejdsmarked, hvilket hun mener er vigtigt at vi værner om, altså passer på. For ændringen i dagpenesystemet, kan gøre at en masse andre ting også ændrer sig og det vil ikke nødvendigvis være en fordel.
Der er også det at det kan være svært at blive enige om et system som alle er helt tilfredse med. Ikke alle lande ønsker det samme, derfor kan det blive meget besværligt.
